Facaderens – skånsom facaderensning af puds, mursten og natursten

Facaderens betyder, at vi fjerner alger, grønne belægninger, støv og snavs fra ydervæggene, uden at pudsen, murstenene eller den eksisterende maling tager skade. Facaden får sin oprindelige farve tilbage, og samtidig er rensningen grundlaget for enhver ny facadebehandling.

Grønne belægninger er ikke kun et kosmetisk problem. Alger holder overfladen fugtig, snavs giver dem næring, og områder, der konstant er fugtige, ældes hurtigere. Typiske anledninger til en facaderensning er grønne striber på vejrsiden, salg eller udlejning af huset, eller at facaden snart skal males.

Vi renser facader på parcelhuse, villaer og ældre byhuse samt på erhvervsbygninger. Ældre bygninger med gesimser, indfatninger og profiler kræver meget håndarbejde, fordi detaljerne ikke må behandles med fuldt tryk, mens store, glatte pudsflader går hurtigere.

De fleste facader bliver ikke snavsede jævnt, men dér, hvor vandet står eller løber ned. Typisk ser man:

Efterisolerede facader med tyndpuds er særligt udsatte. Pudsen ligger uden på isoleringen og får næsten ingen varme indefra, så den bliver kold om natten. Der dannes dug på overfladen, og det giver ideelle forhold for alger. Tæt på kysten, ved søer og under træer går det endnu hurtigere.

Den vigtigste regel er, at trykket rettes efter materialet og dets tilstand. Hårde mursten tåler mere end en kalkpuds, og tyndpuds på isolering kræver ekstra forsigtighed. På sarte overflader arbejder vi med lavt tryk, og genstridige belægninger i hjørner og profiler fjerner vi i hånden.

Inden vi renser, dækker vi vinduer, døre, lamper, ventilationsåbninger og beplantning af. På ukendte eller sarte overflader renser vi først et prøvefelt, så vi kan se virkningen. Afhængigt af højden arbejder vi fra jorden, fra stillads eller fra lift – på et erhvervsbyggeri i Rostock arbejdede vi for eksempel fra lift.

Facaderens af mursten kræver sin egen fremgangsmåde. Hvide udblomstringer er salte fra murværket, og dem børster vi først af tørt, fordi meget vand kan opløse saltene og trække dem tilbage i muren. Kommer udblomstringerne igen og igen, tyder det på fugt i murværket, og så skal årsagen findes først.

Rensemidler bruger vi kun, hvor belægningen kræver det, og vi vælger dem efter materialet. Hvad der skal bruges på din facade, aftaler vi med dig på forhånd.

Vi renser kun i frostfrit vejr. Bagefter skal facaden have tid til at tørre – især hvis den efterfølgende skal males eller imprægneres, for begge dele kræver et tørt underlag.

Næsten alle facadematerialer kan renses, når metode og tryk passer:

Der er dog grænser. Kridtende eller afskallende maling bliver ikke bedre af en rensning – løs maling kan endda falde af under rensningen og afsløre, at facaden skal males. Smuldrende fuger, revner og løs puds bør udbedres, før facaden males igen.

På efterisolerede facader med tyndpuds er vi særligt opmærksomme på tilslutninger ved vinduer, soklen og gennemføringer som lamper og udendørs stikkontakter, hvor vand kan trænge ind bag pudsen. Små skader bør lukkes hurtigst muligt efter rensningen.

En rensning er nok, når underlaget er intakt, og malingen sidder godt fast. En enkel test: Stryg den flade hånd hen over facaden. Bliver der tydeligt farvestøv på hånden, kridter malingen – bindemidlet er nedbrudt, og en ny facademaling står for døren.

Afhængigt af beliggenheden anbefaler vi at få facaden renset hvert 5.–10. år. Ind imellem hjælper det at holde buske på afstand af muren, holde tagrender og nedløb frie og mindske sprøjtevand ved soklen med en stribe singels. På sugende mursten og natursten kan en imprægnering efter rensningen forsinke ny begroning.

Skal facaden alligevel males, kan det betale sig at planlægge begge dele samlet. Så skal der kun bruges stillads eller lift én gang, og facaden bliver forberedt og malet i ét forløb. Trænger taget også til en tagrens, kan vi tage det i samme indsats.